Folkedans Fyn

Sammenslutningen af Folkedanserforeninger på Fyn

Log ind

Log ind

Folkedans Fyn afholder høstfest den 10/8 2019

Høstfesten i Den Fynske Landsby henvender sig til alle både unge og ældre. Mød meget gerne i dragt, så kommer du gratis ind.

Kl. 9.30 er der morgenkaffe (som du selv medbringer) i Hestegangen. Folkedans Fyn giver rundstykker.

Løbet af dagen er der dans, musik og sang samt en spændende omvisning i landsbyen for dem, der har tilmeldt sig. 

Annoncen ser I herunder og I kan glæde jer til en hyggelig og fornøjelig dag blandt de gamle bygninger.

Høstfest i den Fynske Landsby den 10. august 2019

Kom og vær med til

at skabe den helt rigtige høststemning i

Den Fynske Landsby.

 

Den Fynske Landsby tilbyder:

  • At hver folkedanser i dragt og spillemand, der deltager aktivt i dagens program, kommer gratis ind og må hver tage 2 voksne og 2 børn gratis med i Landsbyen.
  • At børn og børnebørn kan låne landsbyens tøj at gå i hele dagen. Tøjet findes i Hestegangen.
  • Særlig aktivitet for børn, hvor de kan binde en høstdukke, se nærmere i dagens program.
  • Alle er velkommen til at deltage i Landsbyens aktiviteter

 

Foreningerne må gerne tage hvervemateriale med til omdeling i Landsbyen.

 

Folkedansere i dragt, spillemænd og deres gæster kan parkere ved og gå ind ad den gamle hovedindgang på Sejrskovsvej 20, 5260 Odense S mellem kl. 9.00 og 9.30, hvor billetterne udleveres. Alle skal være tilmeldt.

Fra kl 10.00 kan personer i dragt komme gratis ind via hovedindgangen

 

Dagens program ser således ud:                     

 

Kl. 09.30 - 10.00:  MORGENKAFFE  (som I selv medbringer) og rundstykker (Folkedans Fyn giver til  dansere, spillemænd og gæster i Hestegangen).

Kl. 10.15 - 11.00:  OMVISNING i landsbyen, med et nyt spændende emne, for dansere, spillemænd samt gæster (max 25 deltagere). Mødested ved Hestegangen

Kl. 11.15 - 12.30:  DANS, MUSIK og SANG ved PRÆSTEGÅRDEN.

Kl. 12.30 - 13.30:  FROKOST. Der er mulighed for at spise i Hestegangen.

Kl. 13.30 - 15.00:  DANS, MUSIK og SANG. Gæsterne i landsbyen inviteres med til dans

Kl. 15.00 - 15.30:  DET SIDSTE LÆS KØRES IND ved PRÆSTEGÅRDEN, hvorefter der er tale, sang og musik, dans med høstkællingen og en lille en til næsen samt fællesdans.

 

Tilmelding:      Alle aktive dansere i folkedragt, spillemænd og gæster skal tilmeldes

Jytte Brændgaard ,  tlf.:  21689809,   e-mail: jyka@live.dk             eller

Claus Lisberg,           tlf.:  22153961,   e-mail: claus63lis@hotmail.com                          

Tilmelding til omvisning (både voksne og børn) skal ligeledes ske senest den 3. august til Jytte eller Claus.

       Høstfesten gennemføres i samarbejde med Den Fynske Landsby        

                          

Med venlig hilsen  Bestyrelsen

Tak for tilmeldingen. Vi skal lige bruge et par oplysninger, før vi kan sende din tilmelding